Gør det selv: Værktøjer og skabeloner til dødsbo-opgørelse

Når en nær pårørende går bort, står de efterladte ofte med ansvaret for at gøre boet op – en opgave, der kan virke både uoverskuelig og følelsesmæssigt krævende. Uanset om du vælger at klare dødsbo-opgørelsen selv eller med professionel hjælp, er der mange ting, der skal falde på plads: Fra at indsamle vigtige dokumenter og skabe overblik over boets værdier, til at sikre, at alt bliver håndteret korrekt i henhold til lovgivningen.

Denne artikel er til dig, der ønsker at tage styringen selv. Her får du en praktisk gennemgang af de vigtigste trin i processen, en oversigt over nødvendige værktøjer og adgang til skabeloner, der gør det lettere at holde styr på både aktiver og passiver. Vi guider dig også til, hvordan du organiserer arbejdet, undgår typiske fejl og drager nytte af digitale løsninger. Med denne guide i hånden står du bedre rustet til at håndtere dødsbo-opgørelsen – skridt for skridt.

Forstå processen: Hvad indebærer en dødsbo-opgørelse?

En dødsbo-opgørelse er en systematisk gennemgang og opgørelse af afdødes økonomiske forhold, hvor alle aktiver og passiver kortlægges. Processen begynder typisk med, at man indsamler oplysninger om afdødes formue, gæld, ejendele og eventuelle forpligtelser.

Herefter udarbejdes en opgørelse, hvor værdien af boliger, bankkonti, værdipapirer, biler, løsøre og andre aktiver opgøres, ligesom gældsposter og omkostninger til begravelse eller administration medregnes.

Det er afgørende, at alle oplysninger dokumenteres korrekt, da opgørelsen danner grundlag for boafgift, arvefordeling og den endelige afslutning af dødsboet. Hele processen kræver ofte tæt dialog med myndigheder, banker og eventuelle arvinger for at sikre, at intet overses, og at reglerne overholdes.

Vigtige dokumenter og tilladelser du skal have styr på

Når du går i gang med at lave en dødsbo-opgørelse, er det afgørende at have styr på alle relevante dokumenter og tilladelser. Først og fremmest skal du kunne fremvise en skifteretsattest, som beviser, at du er bemyndiget til at handle på boets vegne.

Derudover skal du samle afdødes testamente, eventuelle ægtepagter og relevante vielses- eller skilsmissepapirer, da disse dokumenter kan have betydning for fordelingen af arven. Det er også vigtigt at finde alle økonomiske dokumenter, såsom kontoudtog, pensionspapirer, oversigter over gæld, forsikringer, ejendomsoplysninger samt kvitteringer for større køb og salg.

Hvis der skal sælges fast ejendom, kræves typisk en fuldmagt eller yderligere tilladelser fra skifteretten. Husk også at indhente nødvendige samtykker fra øvrige arvinger, hvis det er påkrævet. Ved at have dokumentationen i orden, sikrer du en smidig og korrekt proces, og undgår unødvendige forsinkelser i opgørelsen af dødsboet.

Oversigt over nødvendige værktøjer til dødsbo-opgørelse

Når du skal lave en dødsbo-opgørelse på egen hånd, er det vigtigt at have de rette værktøjer ved hånden, så processen bliver så overskuelig og effektiv som muligt. Først og fremmest bør du have adgang til en computer eller tablet med internetadgang, da mange oplysninger og dokumenter i dag findes digitalt.

Derudover får du brug for et regneark (fx Excel eller Google Sheets) til at holde styr på aktiver, passiver og udregninger undervejs.

En printer og scanner kan også være nyttige, så du kan udskrive og digitalisere vigtige dokumenter efter behov.

Det er desuden en fordel at have adgang til en fysisk mappe eller et ringbind, hvor du kan samle originale papirer, kvitteringer og korrespondance. Endelig kan små redskaber som notesblok, kuglepen og post-its gøre det nemmere at holde orden og lave noter under processen. Med disse basale værktøjer er du godt rustet til at starte arbejdet med dødsbo-opgørelsen på egen hånd.

Skabeloner til opgørelse af aktiver og passiver

Når du skal lave en opgørelse over dødsboets aktiver og passiver, kan det være en stor hjælp at benytte en skabelon. En sådan skabelon giver dig et struktureret overblik, så du systematisk kan opføre boets værdier—som for eksempel bankindeståender, ejendomme, biler, værdipapirer og løsøre—samt alle eventuelle gældsposter og andre forpligtelser.

Med en udfyldt skabelon får du ikke blot det nødvendige overblik til at træffe de rigtige beslutninger, men du får også et dokument, der kan bruges over for skifteretten eller andre myndigheder.

Der findes både digitale og printbare skabeloner, som gør det let at tilpasse opgørelsen til netop boets situation. Mange vælger at bruge regneark, hvor aktiver og passiver noteres i hver sin kolonne, og det samlede bo opgøres automatisk. Det vigtigste er, at skabelonen er overskuelig, og at du løbende opdaterer den, så alt er dokumenteret korrekt.

Sådan laver du en tidsplan for opgørelsen

Når du skal lave en tidsplan for opgørelsen af et dødsbo, er det vigtigt at få overblik over hele processen og de forskellige opgaver, der skal løses. Start med at lave en liste over hovedopgaverne, for eksempel indhentning af dokumenter, værdiansættelse af aktiver, kontakt til kreditorer, udfyldelse af nødvendige blanketter og eventuel kontakt til Skifteretten.

Sæt derefter realistiske tidsfrister for hver opgave ud fra, hvor lang tid de typisk tager – husk at tage højde for, at nogle ting kan trække ud, fx hvis du skal vente på svar fra myndigheder eller banker.

Det kan være en fordel at bruge et regneark eller en opgaveliste, hvor du kan skrive datoer og markere, når en opgave er fuldført.

På den måde har du hele tiden styr på, hvad der mangler, og hvor langt du er nået i processen. Husk også at indregne tid til uforudsete hændelser og løbende opfølgning, så du undgår stress og kan overholde eventuelle frister over for myndigheder og arvinger.

Gode råd til organisering og dokumentation

Når du står overfor opgaven med at opgøre et dødsbo, er god organisering og grundig dokumentation helt afgørende for at sikre, at processen forløber så smidigt og overskueligt som muligt. Start med at oprette en dedikeret mappe – enten fysisk eller digitalt – hvor du systematisk samler alle relevante dokumenter såsom skøder, kontoudtog, gældsbreve, forsikringspapirer og kvitteringer.

Det er en god idé at lave en tjekliste over de dokumenter og oplysninger, du skal indsamle, så du løbende kan krydse af og sikre, at intet bliver overset.

For at holde styr på de mange små og store opgaver, kan du med fordel føre en logbog, hvor du noterer datoer for modtagelse og afsendelse af breve, telefonsamtaler med myndigheder eller banker samt andre vigtige hændelser undervejs i forløbet.

Husk at nummerere og datere alle bilag og eventuelt oprette en digital backup, fx i en skybaseret løsning, så du undgår at miste vigtige papirer.

Ved vurdering og opgørelse af boets aktiver og passiver er det vigtigt at gemme både originale vurderinger og fotos af genstande af særlig værdi, så du kan dokumentere deres tilstand og værdi, hvis der senere skulle opstå spørgsmål.

Del eventuelt ansvaret op, hvis I er flere, der hjælper til, og brug fælles oversigter eller delte dokumenter, så alle har adgang til den samme information. Til sidst er det vigtigt at gemme al relevant dokumentation i mindst fem år, da myndigheder eller arvinger kan få brug for indsigt i boopgørelsen i længere tid efter boets afslutning. Med en struktureret tilgang og løbende dokumentation gør du både dig selv og eventuelle medarvinger en stor tjeneste og minimerer risikoen for misforståelser og fejltrin.

Digitale løsninger og online hjælpemidler

I dag findes der en række digitale løsninger og online hjælpemidler, som kan gøre arbejdet med dødsbo-opgørelse både nemmere og mere overskueligt. Mange benytter sig af regnearksprogrammer som Excel eller Google Sheets til at holde styr på aktiver og passiver, men der findes også specialiserede apps og webportaler, der er skræddersyet til formålet.

Disse platforme tilbyder ofte brugervenlige skabeloner, automatisk beregning af boets værdi samt mulighed for at uploade og gemme relevante dokumenter sikkert i skyen.

Desuden kan man via offentlige hjemmesider som borger.dk og skat.dk finde vejledninger, blanketter og digitale indberetningsmuligheder, der letter kommunikationen med myndighederne.

Brug af digitale løsninger kan ikke kun spare tid, men også minimere risikoen for fejl, da mange af systemerne guider dig trin for trin gennem processen og sikrer, at du får alle nødvendige oplysninger med. Det er en god idé at undersøge, hvilke digitale værktøjer der bedst passer til dine behov, så du kan gøre processen så smidig som muligt.

Typiske faldgruber og hvordan du undgår dem

En af de mest almindelige faldgruber ved dødsbo-opgørelse er manglende overblik over afdødes økonomi og aktiver. Det kan føre til oversete værdier eller gældsposter, som senere skaber problemer. For at undgå dette bør du starte med en grundig gennemgang af alle papirer, kontoudtog og relevante dokumenter, så intet bliver glemt.

En anden typisk fejl er at undervurdere tidsforbruget – opgørelsen tager ofte længere tid end forventet, især hvis der er mange aktiver eller flere arvinger involveret. Lav derfor en realistisk tidsplan, og informer alle involverede om processen.

Derudover kan uklar kommunikation mellem arvinger give anledning til misforståelser og uenigheder. Sørg for at dokumentere alle beslutninger og del information løbende, så alle føler sig orienteret. Endelig kan det være en faldgrube at overse lovmæssige krav, såsom indberetning til Skifteretten eller korrekt udfyldelse af skemaer. Brug derfor relevante skabeloner og dobbelttjek, at alle formalia er opfyldt, inden boet afsluttes.